Her får du en opdatering på, hvad der sker af store ting i pokerverdenen i udlandet.
Ny bog om at få succes i poker
7. juni 2018 udkom Lance Bradleys bog ”The Pursuit of Poker Success”, der indeholder tanker og råd fra 50 forskellige populære pokerspillere – heriblandt Jennifer Harman, Daniel Negreanu og Phil Hellmuth. Der er dog også tips i bogen fra dygtige spillere, som ikke har opnået den samme anerkendelse som fornævnte spillere. Bogen er ment som et hjælpemiddel til andre pokerspillere og nybegyndere, der ønsker råd og tips til, hvordan man spiller poker til sin egen fordel.
James Obst forlader poker
Den australske pokerspiller James Obst har meldt ud, at han trækker sig tilbage fra pokerverdenen i en alder af blot 28 år og søger nye spændende udfordringer i professionel tennis i stedet for.
Women’s Poker Association
Det er ikke ofte, at man ser kvinder inden for pokerverdenen, men dette vil den nye organisation Women’s Poker Association lave om på. Organisationen har det formål at fremme kvinders involvering i pokerverdenen, men vil også bl.a. holde konferencer, der fokuserer på at udvikle sine pokerevner, og hjælpe med at netværke socialt mellem kvindelige pokerspillere til events.
Poker podcasts
Podcasts er det nye. Det er dét man hører i bussen eller toget på vej til arbejde eller når man bare ligger derhjemme og vil slappe af. Podcasts findes selvfølgelig også med et fokus på poker. Der er endda mange af dem. Du kan bl.a. høre Poker in the Ears, hvor værterne James Hartigan og Jo Stapleton fra PokerStars TV tager dig med bag scenen af den professionelle pokerverden. Du kan også høre podcasten Weekly Poker Hand with Jonathan Little, hvor værten diskuterer og analyserer en interessant pokerhånd. En tredje podcast om poker er med Daniel Negreanu som vært, hvor han taler med de dygtigste og mest berømte pokerspillere.